onsdag den 27. august 2008

En engel, det er dig

Efter jeg er begyndt at arbejde på Hospice, har jeg plejet en døende ung mand, og hans familie. Det har været en stor udfordring og mundfuld som ny sygeplejerske, efter ikke at have været rigtig sygeplejerske ( men underviser) i 8 år. Jeg har følt mig meget usikker, og har dagligt bedt til, at jeg måtte tilsidesætte mine tanker om mig selv, og min usikerhed - er jeg nu god nok, og istedet fokusere på, og lægge energien i, at give den unge mand og hans familie det bedste jeg har kunne. Jeg har haft min jomfru Maria og barn figur i min uniforms lomme, den figur har jeg fået af min veninde Anja, som har fået den, til at videregive til mig, af en anden mor til en engel, der fik figuren, da hun mistede sit barn for mange år siden.

Igår da jeg kom på arbejde var den unge mand død. Hans far spurgte om jeg ville med ind sammen med resten af familien og synge en sidste sang for hans søn. Det blev jeg meget smigret over, og sagde ja tak til. Inden vi begyndte at synge, sagde den afdødes far, " Jeg har inviteret Anette med ind og synge en sang, for det er altid rart, når der kommer en engel ind på stuen"

Jeg knuger min jomfur maria og barn figur i lommen, og sender kærlige taknemlige tanker op til. Asta, min lille pige, en engel...., DET ER DIG!!!!!

5 kommentarer:

Klokken 27. august 2008 kl. 12.03 , Blogger Line sagde ...

Puha en smuk video, sidder her og tudbrøler...

 
Klokken 27. august 2008 kl. 15.29 , Blogger Mor til Asta sagde ...

Kære Line
Tak, og fantastisk smuk sang også, synes du ikke?

 
Klokken 29. august 2008 kl. 04.23 , Blogger Tine sagde ...

Kære Anette.

Vil lige komme med et lille pip. Jeg læser med, men får desværre ikke skrevet så mange kommentarer, som jeg egentlig gerne ville.

Du skal vide at dine ord betyder rigtig meget for mig, for hvor kan jeg dog sætte mig ind i dine tanker og det du skriver.

Smuk video og smuk sang, puha hvor tårerne presser sig på..

Knus Tine.

 
Klokken 29. august 2008 kl. 09.32 , Blogger johanne sagde ...

Kære Anette

Tak for invitationene til at være med på din blog ..

jeg er glad for at kende dig .. sender de kærligste ønsker til dig kære, for din rejse i det indre og det ydre ..

Knus Johanne

 
Klokken 29. august 2008 kl. 09.57 , Blogger Mor til Asta sagde ...

Kære Johanne

I lige måde, det er en stor gave at kende dig, tak. Tænkte meget på dig den anden dag, da jeg sagde nej tak til farvel brev, fordi jeg for engangs skyld bare fulgte min intuition og så tænkte jeg dig, selvfølgelig, stor rollemodel. Smiler til dig. Glæder mig til den kop kaffe vi snart skal have.
Kram fra Anette

Tine, tak for de søde ord om videoen, og fordi du læser med
Kærllige tanker fra Anette

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start