torsdag den 21. august 2008

Mit 2. liv














Engang var der en håndlæser, der kiggede i min hånd, og fortalte mig at jeg havde to liv i et liv. Først nu forstår jeg for alvor betydningen. Det giver aldrig nogen mening at Asta er død, jeg ville give alt for at hun havde levet, men som Line skriver, http://www.indiaograja.blogspot.com/ "Det er ikke en gave at miste et barn, men alle børn er gaver og bringer store udviklinger med sig, også selvom de dør" Den forvandling der er sket, inde i mig, ved at blive mor til Asta, kan ikke beskrives fyldestgørende nok , dertil er det for stort. Jeg er blevet mere autentisk, det er vigtigt for mig, at kunne være mig, hele mig, at blive mødt og modtaget, at dele og blive inspireret. I al ydmyghed søger jeg kærlighed på alle planer i alle sammenhænge. Kærlighed er for mig, det der gør livet værd at leve, på den måde kan man vel sige, at jeg lever mere, selvom savnet af min Asta gør, at det endnu, ikke altid mærkes fuldt ud. Jeg har ladet/ lader næsten alt bag mig, mit arbejde og venskaber. Før Asta døde, ville jeg have sagt, at jeg havde mange veninder, nu vil jeg sige at jeg har få, som jeg skriver det, bliver jeg i tvivl, for hvordan definerer jeg en veninde? Ihvertefald har jeg mødt, og møder pragtfulde kvinder, der rører mig helt ind i hjertet, som dumpet ned fra himlen, gaver fra Gud. Jeg sætter mere pris på skønhed, drømmen om et blomsterparadis i vores kolonihave er også en gave fra Asta, når jeg omgiver mig med kreativitet, skønhed og kærlighed, mærker jeg Astas nærvær helt tæt og intenst. Før Asta døde var mit arbejde kilde til frustration, nu giver mit nye arbejdet på hospice så meget mening. Jeg har så meget kærlighed til alle levende væsner, så det gippede i mig, den anden dag, da jeg så hvordan en pårørende uden noget, bare trådte en bi ihjel - al liv har ret - derfor har vi ( Lars og jeg) også valgt at blive vegetarer. I mine drømme, drømmer jeg ofte om gravide kvinder. En af gravid drømmende står tydeligst printet på nethinden. Jegdrømte at min veninde Sussie var gravid, og det var gået så let som ingenting - Anne var også gravid, og ikke med mindre en trillinger, se der ligger en der, der og der smilede hun stort. Sussie er for mig kærlighed, og jeg elsker hende over al forstand - jeg er så taknemlig at have hende som min hjerteveninde. Anne som jeg har kendt så kort, rører mig helt inde i hjertet, med hendes sødme og fantastiske kontakt med Gud. Mine gravid drømme, bekræftiger mig i, at jeg udvikler mig hen mod kærligheden og tættere på Gud.

Jeg holder af mit 2. liv, jeg kommer ikke til at savne mit 1. liv - ingen gravøl. Jeg er så ked af at Asta er død, jeg savner hende helt forfærdeligt meget, det er som om mit hjerte bliver revet ud, når jeg tænker på min lille pige, min baby, som jeg havde glædet mig så meget til. Asta pigen, du har givet og giver mig så mange gaver, jeg tager imod dem, i dyb kærlighed og taknemlighed.

4 kommentarer:

Klokken 22. august 2008 kl. 13.29 , Blogger Line sagde ...

Kære Anette
Jeg kan fornemme at du rykker dig meget i øjeblikket... Er det rigtigt?

Jeg vil rigtig gerne sludre på den røde bænk. Send mig en sms i næste uge, så finder vi en dag... Jeg skal lige have pverstået dåb på søndag(og Raja er skam vores, ikke guds barn ;O)

 
Klokken 23. august 2008 kl. 07.59 , Blogger Mor til Asta sagde ...

Kære Line

Hej Line
Det vil jeg rigtig gerne.
Vi smses
Kram fra Anette

 
Klokken 29. august 2008 kl. 04.32 , Blogger Tine sagde ...

Søde Anette.

Jeg tror der er meget rigtigt i det, du skriver. Jeg føler selv jeg er blevet et mere "helt" menneske af at miste lillebror. Jeg ville stadig give alt for at have ham hos mig og der går ikke en dag uden at jeg tænker på ham.

Jeg tror også på at alle børn bringer store udviklinger med sig. Jeg er bla blevet langt bedre til at fokusere på det nære og leve i nuet.

Jeg har også i den grad sorteret i veninderne. Jeg må konstatere at der er en enkelt, som er der for mig ganske og aldeles ubetinget.

Anette, endnu engang tak fordi du skriver som du gør, jeg tager virkelig dine ord til mig, for hvor giver de dog utrolig stor mening.

Knus Tine.

 
Klokken 29. august 2008 kl. 09.50 , Blogger Mor til Asta sagde ...

Kære Tine
Jeg er glad for din kommentar, og meget glad for at høre om dine erfaringer og at du kan bruge det jeg skriver, det er jo fantastisk.
Kærlige hilsner og tanker fra Anette

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start