Mellem himmel og Jord

Igår tog vi på Astas kirkegård. Elias ville afleveret en grankogle han havde taget med hjem fra lejrskole, så Asta kunne se, hvor han har været henne. Bagefter ville vi køre i forskellige haveforeninger for at få noget inspiration til bræddehytten. Da vi passerer bageren, bliver Elias selvfølgelig pludselig meget sulten, og Lars indvilliger i, at gå ind og købe en rosinbolle. Mens han er væk fører Elias en lang samtale med Asta. " Kære Asta, vil du ikke nok sørge for, at damen kommer til at give min far en bolle med chokolade i, istedet for rosiner, vil du ikke nok, please please Asta, Tak Asta. Anette så er det aftalt med Asta, hun har ordnet det" Jeg tænker ved mig selv, at det kan Asta nok ikke klare, men tænker også, hvem ved, hvad hun egentlig kan klare. Så kommer Lars, jeg kigger måske lidt spændt på posen han har i hånden. " De havde kun dem med chokolade tilbage" sige han. " Tak Asta " Jubler Elias " Har det noget med Asta at gøre???" Siger Lars og ligner et stort spørgsmålstegn.

Måske var det tilfældigt, måske er der ikke noget sådan som tilfældigt, men magisk.