Skuffet over livet, juni 2008

Mandag den 30 juni 2008.
I går fik jeg menustration, lige på slaget, 14,5 dage efter ægløsning, som et urværk tik tak, tik tak. Jeg vidste det godt min intuition er åbenbart ikke helt ude i skoven, havde da godt fornemmet jeg ikke var gravid, hvorfor havde jeg så den drøm. Jeg drømte for nogle måneder siden jeg fik menustration på 27 dagen, det var som om jeg havde dagsbevidsthed i drømmen, for jeg undrede mig over menustrationen kom så tidligt, da jeg ifølge ægløsningtidspunkt først skulle have den på 30 dagen. En stemme sagde jeg ikke skulle være ked af det for jeg blev gravid i næste cyklus og ville få et barn i fiskens tegn. Jeg fik menustration på 30 dagen og lidt hovedregning fortalte mig også at en graviditet i næste cyklus ikke ville blive ”en fisk”, jeg glemte drømmen. Indtil denne måned hvor jeg får menustration på 27 dagen, det sker måske en gang om året at min ægløsning falder så tidligt, jeg talte spændt frem jo sandelig det ville i så fald blive et barn i fisken tegn. Ak jeg er ikke clairvoyant. Satte mig ned ved Christianshavns kanal i regnvejr og tudede over min skæbne og min skuffelse over livet. Turisterne kiggede når de sejlede forbi i kanalrundfarten, jeg var ligeglad, sad bare der i regnen og græd og græd. Tænkte for første gang på, hvad nu hvis det aldrig lykkedes måske er der ikke flere børn til mig. Jeg tænkte på Elias der var derhjemme, han er så sød, hvorfor kan jeg ikke fylde mine arme ud med ham. Men han vil fægte med svær og spille computer, og han har allerede en mor. Jeg vil have min lille pige, jeg vil trille med barnevogn, se det første smil, det første skridt, jeg vil læse ”hvor er mine sovedyr” og hvad siger Koen, jeg vil klappe klappe kage, trille med bold, hoppe i vandpytter, se på regnorme, plukke mælkebøtter. Jeg kan ikke give det til Elias. Jeg ville altid være ked af ikke at kunne give det til Asta, men i det mindste, hvis jeg fik en baby, ville jeg kunne give det til nogen. Jeg er så skuffet over livet.