De andres lykke, marts 2008
Søndag den 23 marts 2008.
Det har været en svær uge. Jeg har været meget vred og ked af det og følt mig uheldig. Mandag mødtes jeg med de andre piger fra efterfødselsgymnastik. Jeg kom for sent. Kunne høre snakken fra gangen om alle de nye gravide maver. Det var svært at se lysene i øjnene og meget svært at se på hænder der kærligt stryger over maven. Jeg græd da jeg kom hjem. Jeg under dem alle den glæde at få nye børn, men det er svært for mig, at sidde der og se på, det er også mit højeste ønske. Jeg var grå og trist et døgns tid så fandt jeg ud af jeg ikke kan fortsætte i gruppen. Jeg valgte måske af nød og mangel på valgmuligheder, at have tillid til livet, at livet vil mig det godt, og der måske er en mening med jeg ikke skal følges med de andre piger, at min rejse skal være på en anden måde.
Var på din kirkegård i dag. Sang lidt for dig, talte med dig om livet. Jeg er så ked af der ikke har været noget familie hos dig i påsken. Var til påskefrokost i torsdags, ingen taler om dig mere, de forstår ingenting. Jeg er vred på dem også. De ( familien)satte Lars til at gynge med min lille niece, at se ham på gyngen med en lille pige i lyserødt, hvor var det svært, han kommer jo aldrig til at gynge med Asta. Jeg ved det ikke var af ond mening, men det viser blot, hvor lidt de i virkeligheden forstår. Gud lad mig søge hen hvor kærligheden er.
Som svar på min sidste linie, fik jeg en pragtfuld mail fra en af de andre kvinder i gruppen. Den rørte mit hjerte. Efter afvisninger og modgang og manglende forståelse i et væk, synes jeg endelig at få svar på mit åbne hjerte og blive mødt, kærligt.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start