Min dejlige veninde, marts 2008

Søndag den 16. marts 2008

Talte med Sus i telefonen i dag. Hun spørger hvordan jeg har det. Det spørgsmål får mig altid til at græde hvis jeg er tryg og mine læber til at dirre og mine øjne til at flakke hvis jeg er mindre tryg og forsøger at holde sammen på mig selv. Hvordan har jeg det, jeg er ked af det, fordi min lille pige er død, jeg har mistet modet og troen på livet, jeg føler ingen glæde men tomhed og modløshed, for hvordan skal jeg leve og ikke bare overleve uden min datter. Jeg føler mit liv er ødelagt, det er frygteligt men det er sådan det er. Det er snart 8 måneder siden du er død. Tilsyneladende lever jeg videre. Min krop har fået mere energi, jeg kan igen koncentrere mig, i morges var det første jeg tænkte på, hvad klokken var. Det sidste år, har jeg som det første enten tænkt jeg er gravid eller Asta er død. Men i morges altså, hvad er klokken. Måske er det fremgang at tænke i totalt ligegyldigheder, afspejler mit liv, som er så totalt ligegyldigt. Jeg kan handle ind, have gæster, spille kort, se film, gå på cafe, le, danse, og skal nu også starte på arbejde igen. Det eneste der mangler er glæde. Så på fotografier den anden dag, kunne se det var mig, den slanke og glade kvinde, hende jeg var engang, førend jeg blev til den jeg er nu, ulykkelig.

Jeg svarer ikke på spørgsmålet, ved ikke hvorfor, Sus er min hjerteveninde vi kan tale om alt. Ved ikke hvorfor jeg prøvede at gå udenom.

Vi kommer til at tale om mit arbejde, og jeg siger jeg også må overveje hvis jeg bliver gravid igen. Jeg fortæller at jeg skal mødes med gymnastik pigerne i morgen og jeg måske tror, at jeg vil være den eneste der ikke er blevet gravid igen, og at det også er svært, kan mærke tårerne presse sig på og jeg ved Sus ved det, og jeg ved ikke hvorfor, er måske bare ude på at gemme mit ulykkelige jeg, orker ikke al min ulykkelighed. Hun spørger om jeg er klar til at blive gravid igen. Jeg vil fortælle hende om den drøm jeg havde, at du Asta stadigvæk lå inde i min mave, og så græder jeg, selvom pointen var, at det i drømmen går op for mig, at du er død, og det er ok at blive gravid igen.

Jeg er bare så ked af det.