Asta du er altid i vores hjerter, februar 2008

Onsdag den 6. februar 2008.
Din storebror kom i går og landede i vores stue med sin skønhed og alvorlighed. Det er som om han med et er blevet så meget ældre og livets realiteter er gået op for ham, vores ”lille” basse. Da vi sætter os til bords siger han ud af det blå, hvornår skal vi egentlig ned til graven. Vi har været ved graven hver gang han er her, undtagen sidste gang, for vi tænkte at storebror måske også kunne bruge en pause men nej. I morges da far og ham skulle køre på cykel i skole spørger han igen, kan vi ikke kører forbi graven, det er jo næsten lige på vejen far. Jeg kan se far tænker de jo egentlig ikke har tid, men han siger alligevel ja. Jeg stikker Elias tre lys og han siger glad at han nok skal tænde op, for det er han så god til.
Asta du er i vores hjerter, altid.