Lukke i og lukke op, marts 2008

Torsdag den 6.marts 2008.

Din scrapbog er færdig, jeg er så glad for den. Et evigt minde om dig, en bog jeg kan lukke i og lukke op........ Den færdige bog efterlader et tomrum hvad nu. Hvad skal vi lave sammen nu. Jeg har skrevet din historie, lavet mindevideo, købt tøj til dig, ting til dit gravsted, lavet scrapbog, sunget for dig. Siden jeg fandt ud af jeg var gravid den 7. februar 2007 har jeg ikke været rigtigt tilstede i verden, jeg har bare været så optaget af dig. Og nu ved jeg ikke hvad jeg mere skal lave og gøre sammen med dig, og det efterlader mig i ingenmandsland, for hvad skal jeg så. Jeg har en ide om at du skal være en del af mit liv parrelt med noget andet, altså at jeg skal have et liv der ikke kun er dig. Men hvordan bliver så uklart og tåget og jeg ved heller ikke hvordan jeg skal skabe et liv, der er andet end dig. Du er hele mit liv, men du er død.

Jeg sagde til din far den anden dag, at jeg er glad for at han er din far. Far svarede han er glad for at have dig, selvom du er død. Jeg mærkede at det er jeg også, selvom jeg bare er så vanvittig ked af det, er jeg alligevel glad for at have fået dig, og glad for at være din mor. Jeg var på kirkegården i går. Solen skinnede. Dine 2 påskebamser, bamse kylling og bamse kanin, stod ligesom glade op af dit lille kirsebærtræ. Som om i har helt jeres egen verden der, legeland.
Elias meddelte ved aftenbordet at du kun drikker sødmælk og spiser sukkerbrød for det har han fået fortalt i en historie i skolen. Han lyder så sikker. Måske er det virkelig sådan. Vi tænker så meget på dig, Elias , far og mig. Vi er så kede af at du ikke skulle være en fysisk del af vores liv her på jorden.