blindt raseri, marts 2008

Lidt fra min scrapbog om Asta

2. marts 2008.
Der sker så meget for tiden. Havde fået arbejde pr 1. april, 24 timer om ugen på et rehabiliteringscenter. Jeg var så glad fordi de var så søde, og hospitalet ligger lige ved din kirkegård. Så i går fik jeg et formelt brev, grundet omstruktureringer overflyttes jeg pr 1.9.08 til ortopædkirurgisk afdeling Hvidovre, de må have slugt søm. Føler mig så dum, fordi jeg også havde gået og tænkt, hvad nu hvis jeg bliver gravid, kan man starte et nyt sted og komme og sige jeg er gravid, hvad hvis jeg skal sygemeldes osv. Men de har ingen skrupler med at flytte mig til et helt andet hospital i en anden by på en hel anden slags afdeling, inden jeg overhovedet er startet, det der lige værd at huske. Så nu er jeg jobsøgende igen. For det gider jeg ikke.

Blev rasende på din far i går. Han kaldte på mig og pegede ud af vinduet, se der går Anders med sin dreng ( en for mig ubekendt mand triller med en barnevogn) han hedder Elias er det ikke hyggeligt. Hyggeligt. Jeg for op, skreg det overhovedet ikke var hyggeligt, at jeg var bedøvende ligeglad med andre folks babyer, at det er så hamrende uretfærdigt med alle de gravide og alle de babyer, hvorfor kan deres babyer ikke dø, hvorfor har alle folk babyer, hvorfor dør min baby. Jeg hader alle mennesker der får babyer, skreg jeg. Her blev jeg lidt chokeret over mig selv. Kom i kontakt med en hel og aldeles voldsom vrede, som jeg ikke tit er i kontakt med, men den er der lige under overfladen. Blindt raseri.

Fik en lang snak med din far. Han var ked af det, og sagde han jo slet ikke har det som mig, alle andres babyer har for ham ikke noget med dig eller din død at gøre. Jeg sagde jeg ved det, men var bare var så skuffet fordi jeg havde regnet med at han vidste hvordan jeg havde det, har jo sagt det 100 gange. Far vidste det godt, havde været tankeløs et øjeblik. Jeg måtte tilgive ham, da jeg havde raset af.

Jeg har travlt med at lave en scrapbog til dig Asta, den bliver så fin. Jeg knokler for at få den færdig, men frygter det også lidt, for hvad så, hvad skal vi to så lave når bogen er færdig.

Elsker dig Asta
Mor