Som en stjerne på himlen

Kære Asta, min kære lille smukke døde buttede babypige.

Jeg savner dig. Jeg ved at jeg lider fordi jeg er bundet til kroppen til mit Ego. Jeg ved hvis jeg slipper mærker jeg dig så intenst og så nærværende som var du her fysisk. Jeg har forstået hvor stor en gave du var og er, jeg ved at din krop er død, men at kærligheden lever videre. Vi er så forbundet, og jeg elsker dig helt ufatteligt meget. Jeg ved du har det godt hvor du er.

Når jeg sidder her og græder er det bare det ego der, kroppen, der foranleder mig til at tror at vi er adskilt, men jeg har forstået det lille Asta, du er den største gave af alle, og du er jo lige her.

Du er som en stjerne på himlen,
smuk og lysende
håb i mørke
så langt væk og alligevel så tæt på

flyv, flyv min lille smukke pige,
flyv derhen du vil
flyv.............
og jeg "flyver" med dig

Forevigt din Mor