Det som skulle have været

Oktober måned er virkelig svær, jeg savner Asta så meget. Asta skulle have været et oktober barn. At tænke og tale om det der skulle have været er på engang dejligt og sorgfuldt og noget Lars og jeg gør sammen og vi skiftevis smiler, griner og græder. En typisk forælling lyder noget i retning af;. Asta skulle have været lige her, og hun skulle have været en stor baby nu. Hun ville sikkert have været fars pige og han ville være blød som smør, hun ville ligge på hans brystkasse og sove mens hendes buttede hænder holdt fast i hans hår. Mens vi så film ville hun ligge og sove og når hun vågnede med et vræl ville Lars sige, du skal ikke være bange Asta for far er jo lige her. Og hun ville kunne stå nu og rive ting ned fra bordet. Jeg ville gå hendes første skridt med hende, med sine to hænder ville hun holde om mine, og hendes små fødder i sparkedragten ville bevæge sig fremad og hun ville grine så glad og så stolt. Og jeg ville synge for hende, klappe klappe kage imorgen skal vi bage, en til mor og en til far og en til Elias og en til lille Asta.