En prinsessefrø, januar 2008

Lørdag den 12. januar 2008.
Vi tog på kirkegården alle tre. Far, Elias og jeg. Elias trak spilledåsen op, og faldt på knæ mens han lyttede. Så spurgte jeg om han ville tænde et lys, og det ville han gerne. Elias sagde at du jo er sammen med gud og at Jesus måske er din storebror, jeg er ked af at jeg ikke fik sagt, at du kun har en storebror og det er Elias. Hver gang spilledåsen gik ud, trak Elias den op igen. Da vi gik sagde Elias til mig, at han tænker på dig, når han er på kirkegården og nogle gange hjemme i lejligheden, men ikke når han er i skole eller hos hans mor. Jeg sagde at det lød rigtigt fint. Far sagde at du altid er med Elias lige meget hvad, og Elias sagde hvis de store drenge driller ham i skolen, ville han kalde på dig Asta og så du kunne hjælpe ham.

Vi tager i en blomsterbutik for at købe en kanaber til Eliases værelse. Elias kigger på nogle frøer og spørger mig om jeg tror du vil blive glad for sådan en. Det svarer jeg ja til. Er jo sikker på at i børn forstår hinanden bedre end noget, og at du ville forstå hvorfor det netop skulle være en lille grøn frø med krone på hovedet. Vi køber frøen og Elias vil give dig den med det samme, så vi vender om, og kører tilbage på kirkegården. Her Asta, siger Elias, jeg har købt en gave til dig, og så sætter han den lille frø, og så kører vi hjem.