Vinterdage, januar 2008

11. januar 2008
Først på kirkegården. Tænder lys for dig. Forsøger at synge sov sødt barnlille men kan ikke huske teksten. Lytter til din spilledåse, trækker den op igen og igen. Får tanken at købe en rangle til dig. Tager i magasin. Finder to rangler. En lyserød bamseelefant med en rangle og en lyserød af træ. Køber også en body til dig, en lille lyserød en i str. 50, der er en lille rose på maven. Tog ud på graven igen, lagde dine nye ting til dig, og trak i spilledåsen igen. Hjemme lagde jeg din body i mit skab. Sad og sang i sofaen, sov sødt barnlille og i sne står uretebusk i skjul. Græd til jeg fik hovedpine. Faldt i søvn.

Drømte om dig. Vi sad sammen på Elias værelse. Jeg havde taget spilledåsen med hjem fra kirkegården. Den spillede så højt her i lejligheden, så højt at det gjorde ondt i ørerene. Jeg måtte lægge den væk, ned i den anden ende af sengen. Du var en lidt større pige, måske et år til halvanden. Du så ud som jeg altid havde forestillet mig, lys, krøllet, blå øjne, du havde en hvid undertrøje på. Du puttede dig ind til mig, du var varm og fugtig, som om du lige var vågnet at din søvn. Jeg mærkede sådan en varme og kærlighed da du puttede dig ind til mig, det var som om vi flød helt sammen. Billedet skifter. Vi sidder og spiser, der er ikke dækket op til mig. Da jeg endelig får en tallerken er der ikke mere suppe til mig. Jeg siger, der er ikke noget suppe til mig. Så vågnede jeg. Jeg begyndte at græde af længsel efter dig, og fordi det bare var en drøm. Hvorfor måtte jeg ikke beholde dig, jeg elsker dig over alt på jorden. Jeg fortæller din far om min drøm. Din far siger, han nok skal sørge for der altid er suppe til mig. Men dig kan han jo ikke give mig tilbage.

Om aftenen synger vi, i sne står urtebusk i skjul. Og jeg siger til din far, at det bliver jo sommer igen. Og din far begynder at græde, og siger ja, men uden Asta. Og så græder vi begge to, og taler om at du skulle have ligget i din vugge nu og sagt pludrelyde. Du skulle have været 3 måneder. Din far taler om dine dejlige ben, han siger du havde så smukke ben, så buttede og en tyk lille mave og den mest perfekte fod. Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig, og så græder vi igen. Vi elsker dig lille skat. Vi ville gøre alt for at du kunne være sammen med os.